Lørdag den 11. juni

Placering: # 1 – og 1. overaltvinder af Mærsk Cup

Fantastisk sejlervejr stod os igen i møde. Dagens sejlads var den traditionsrige Mærsk Cup, som vi har sejlet for år tilbage. Vi startede med montering af storsejlet, som havde været hos Quantum Sails for at få rettet forkurven, da det var alt for hult til den nye mast, sejlpinde skulle skæres til og så var sejlet igen perfekt.

Fint morgenbord og skippermøde var næste punkt, derefter madpakke, vand og snak, tingene er bare i orden ved dette Mærsk stævne.

Banen var en god op/ned bane lige udenfor vores havn. Vi var ude i god tid og fik tjekket vindvinkler, strøm og båden. Startlinjen var meget skæv, der var kæmpe fordel ved læ mærke, det var der ikke mange der udnyttede, men det gjorde vi med fuld fart stak vi af sted helt ned ved læ mærke flaget. Det gav os straks en føring på optil to minutter, som var den tid det tog at sejle den lange startlinje igennem. Et kort ben i strømlæ på styrbordhalse og så en skræller, så vi kunne holde topmærket oppe. Det tog os kun 12 minutter at sejle op til topmærket første gang, sagde de på Expressen, da vi kom i mål.

Nærmest konkurrent var en modificeret Drabant 38 fra Humlebæk havn. Den blev ved med at holde samme afstand til os, som den vi etablerede fra starten. Vi havde perfekt bådhåndtering hele vejen rundt og især på det sidste spilerben fik vi fanget de sidste vindstriber og kom i mål som første båd, næste båd var Drabanten, som vi slog med 6:37 min. i præmietid. Vinden forsvandt mere og mere så tredje båd en Scancap 99 blev slået med hele 28:16 min. Der var ikke vind til en ny sejlads, derfor retur til havn, til moleøl i LLB samt efterfølgende sejlerfest.

Dagens bedste besætning i den hurtigste båd kan med fryd se på resultaterne her:

Link: /cms/clublangeliniehavn/ClubImages/LLB_20160611 Maersk cup.pdf

Dato:
Sejlads:
Log:
Vejr:
Vind:
Sejl:
Besætning:
Lørdag den 11. juni 2016
Mærsk Cup, op-ned bane i Svanemøllebugten
6,0 sømil
Flot sol 16 grader C
5-3 m/s fra mest fra østlig retning
Storen + genua og spiler
Kurt, Jon, Kaare, Poul, Elisabeth og Anders
Logbøger 2016

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *