Lørdag den 3. sep.

Placering: # 1 – overalt

Det er årets store begivenhed i LLB sejladsen ”Rundt om Saltholm” også kaldt SRC.

36 både tilmeldte og mere end 140 deltagere til festen var det som blev meldt ud på skippermødet. Det var valgfrit om man vil sejle med spiler og tilhørende målereduktion. Vi valgte med spiler og de lokale reglerne foreskriver, at men først må sætte den efter passage af startlinjen! Det opfyldte vi til fulde, med en perfekt start ved det nordlige mærke, hvor vi gik over starten i skudøjeblikket og straks satte spileren. Vi nærmest røg ud af startblokken og stak af fra hele feltet, vi skulle styrbord rundt om Forterne og Saltholm, det tog den store X-41 over 10 minutter før den lå på linje med os og Pinja på 47 fod kom først forbi os efter Flakfortet. Den nye spiler er også super god at skærer med og den trækker rigtig fint hele tiden. Lady Marion, Luffe 40, med Mads Korsgaard, sloges vi med hele turen rundt, han kom først forbi os under Øresundsbroen, men vi holdt fast og han kom blot ét minut før os i mål ved Trekroner Fortet!

Taktikken var at holde fuld fart i båden hele tiden, presse os selv og grejet til max, vores gennemsnitsfart var 7,2 knob! Topspeed var 11,2 knob og spileren blev håndtrimmet konstant af Niels, som var glad for at være på vandet igen. I det hele taget en super god team indsats.

Da vi kom i mål var Niels og Jon så kække, at de ville spille et stykke musik før præmieuddelingen. De hentede deres instrumenter og kl. 17:30 kom der sækkepiben og trompet musik ud af LLBs lokaler, så folk stimlede sammen. Det var noget de ikke lige havde set komme de glade sejlere. En meget fin og flot sejlerdag og festmiddag samt med liveband og dans efterfølgende.

Resultater: /cms/clublangeliniehavn/ClubImages/SRC 2016 resultater.pdf

 

 

Med skipperhilsen – Anders

Dato:
Sejlads:
Log:
Vejr:
Vind:
Sejl:
Besætning:
Lørdag den 3. sep. 2016
Saltholm Rundt = SRC fra LLB
25 sømil
Sol og varmt 17-20 grader C
6-8 m/s fra vestlig retning
Storen + Genua og Spiler
Jens, Simon, Niels Sækkepibe, Jon, Sari og Anders
Logbøger 2016

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *