Mandag den 29. aug.

Placering: # 1 – overalt sejr og først i mål

Med 19 både på til start var der lagt op til tæt kamp, banen var planlagt som en lænse/spiler start til mærke 6 derfra retur til B osv. Vi kom af sted med en skudstart og satte spiler i det øjeblik vi var over startlinjen, som reglerne foreskriver for LLB sejlads. De øvrige både var noget længere om at komme af sted, så røg ud af startblokken som man siger. Den føring vi havde ved første mærke var svær at sætte overstyr for en fejlfrit sejlende besætning. På første opkryds vendte vi meget hurtigt til bagbord halse og kunne se, at vi næsten kunne holde mærke B oppe, og vi skulle samtidig rundt om vindmøllerne ved Lynetten, så dem der gik for langt ind mod vest måtte falde af for at runde land!

Da vi havde taget spileren ned til luv passede det med at vi kunne sætte den straks da vi gik rundt om mærke B og sejle direkte mod mærke A på en agtentværs. Fra A til 6 gik det meget stærkt, loggen slog op på 10,9 knob og da der var medstrøm viste SOG over 11 knob. Sidste opkryds sad også lige i skabet og selv den store X-442 kunne ikke nå os, de kom i mål to minutter efter os i ren sejltid.

Resultater vedhæftet men de kan også ses her:

http://www.langeliniehavn.dk/cms/clublangeliniehavn/ClubImages/LLB_20160829.pdf

 

Med skipperhilsen – Anders

Dato:
Sejlads:
Log:
Vejr:
Vind:
Sejl:
Besætning:
Mandag den 29. aug. 2016
Mandagssejlads i LLB
ca. 6 sømil
Sol, 18 grader C
7-9 m/s fra nordvestlig retning
Storen + genua og spiler
Jan, Jørgen, Michael, Sari og Anders
Logbøger 2016

Leave a Comment

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *