Onsdag den 12. aug. 2015

Placering: # 1

En varm og smuk aften med små stejle søer fra nord og ikke så meget vind. Vi var ude i god tid og opdagede med det samme at banen var piv skæv. Der var stor fordel ved læ mærke og vi gik efter en bagbord start. Det lykkes ikke, vi blev fanget i at mangle 5 sekunder, uheldigvis bakkede genuaen og vi tabte helt styrefart i den grove sø, så kom problemet for alvor da vi ufrivilligt gled over på bagbord halse og alle andre kom på styrbord. Jeg måtte råbe ”Vi har ingen styrefart” hvilket betyder at de andre både må vige, det gjorde de fint og professionelt. Super heldigt at der ikke var nogen kollision. Vi dykkede alt da vi igen fik styr på båden. Den røde Matcher 31 med Michael var stukket af og lå helt i top og kom rundt som tredje båd om topmærket. Vi prøvede alt for at komme op og endelig på sidst opkryds lykkes det, da vi begyndte at sejle lavt og med slæk på alle fald og sejle. Lige før topmærket kom vi forbi den røde Matcher 31 og nu lå vi godt helt oppe i toppen, hvor vi plejer at være. På spilersiden pressede Michael os hårdt og den der ligger bagest når man sejler med spiler har teten, den brugte de på det sidste stykke til mål og rullede os!

En spændende sejlads, måske mere spændende end nødvendig og største fejl var min som rorsmanden, der ikke fik timet starten ordentlig. Derfor var det en fin og skøn førsteplads, som vi vandt på point, mens den røde Matcher 31 kom i mål fem sekunder før os, de sejlede bedst i aften.

Resultatliste: http://www.xn--svanemllekredsen-qxb.dk/resultater/2015/Bane1_120815.htm

IMG_2774_resize IMG_2776_resize IMG_2780_resize IMG_2774_resize IMG_2771_resize

Med skipperhilsen – Anders

Dato:
Sejlads:
Log:
Vejr:
Vind:
Sejl:
Besætning:
Onsdag den 12. aug. 2015
Onsdagsmatch, op-ned bane i Svanemøllebugten
6,0 sømil
Skønt sommervejr – sol og 18 graders varme
5 m/s fra nord
Storen, genua og max spiler
Carsten, Jeppe, Jan, Teit, Jon og Anders

 

Generelt

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *