Onsdag den 24. juni

En alt for kold dag at sejle i, vi talte om at efteråret store stævne i Vedbæk som vanen tro ligger i oktober aldrig har været sejlet i koldt vejr!

Det blæste pænt i stød og med springende vind. Vi kom perfekt fra start ved læ mærke, hvor der var stor fordel. X-99 Mille gik helt til layline på første ben, hvilket vi ikke ville, men det var forkert, vinden var meget mere rum på venstre fløj end i midten og på højre fløj.

Vi sejlede godt og kom til topmæket som fjerde båd, kort efter de to Farr 40 og Mille.

På spilersiden løb de to Melges 24 fra os, vi gik 8 knob de sejlede dobbelt så hurtigt, og så var de væk. Vi sejlede pænt hele banen rundt, lavede kun små bitte fejl, men på sidste spilerben forsvandt vinden og vi gik fra 8 til 5 knob og da var vores nærmeste konkurrenter allerede i mål og det kostede dyrt for os.

For første gang i år fik vi en 3. plads i onsdagsmatcherne. Meget mere er der vist ikke at sige om det. Frysende skyndte vi os op i klubhuset og fik en god grill tallerken.

Resultatliste: http://www.xn--svanemllekredsen-qxb.dk/resultater/2015/Bane1_240615.htm

 

NB – Vi blev også nr. 1 overalt for forårs-sæsonen, det blev belønnet med god vin.

 

Med skipperhilsen – Anders

Dato:
Sejlads:
Log:
Vejr:
Vind:
Sejl:
Besætning:
Onsdag den 24. juni 2015
Onsdagsmatch, op-ned bane i Svanemøllebugten
6,6 sømil
Overskyet og bidende koldt 6 grader C
10-11 m/s fra vest
Storen, fok og max spiler
Carsten, Simon, Jeppe, Jon og Anders
Generelt

Leave a Comment

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *