Søndag den 5. okt.

Placering: # 1

Det var en dag med masser af vind, selvom der var lovet omkring 6-8 m/s så var sandheden en anden og vi måtte skifte til fok allerede da vi nåede frem til startområdet.

Det var perfekt sejlføring, selv med syv mand om bord, vi var i god balance og klar til kamp. Startlinjen målte vi allerede en time før vores start til at være så skæv at man ikke kunne holde det læ mærket op på fuld kryds – det betød at vi som mange andre startede på bagbord hale ved læ mærke, det var OK. Dog kom der er en turistsejler i en X-332, Pelex og kuske startede så vi måtte falde af, det gav voldsomme problemer, tumpen ramte selvfølgelig mærket og måtte rundt igen. Kun fordi alle andre var super dygtige sejlere skete der ikke materiel skade.

Nå men første kryds gik godt, alle vores konkurrenter, bl.a. en ny Melges 24, lå langt til læ og sejlede langsommere end os. Masser af modstrøm især ved topmærket så man det tydeligt, men vi kom godt rundt og op med skæringsspiler, så loggede vi 12,5 knob og 14,3 på GPS.

På det andet opkryds som var små 6 sømil gik vi først fra X-99 Zuxu, så kom han tilbage og endelig kom Pinja forbi til luv, så vendte vi og gik mod Sverige, hvor vi fandt ud af at der var stor fordel. Man kunne åbenbart bove strømmen! Det havde vi ikke lige set i første omgang, men fik på den sidste sømil, blev vi løftet så meget at vi ved topmærket var langt foran X-99 Zuxu og Pinja, de nåede os ikke resten af sejladsen.

Vores nærmeste konkurrent en Melges 24, rundede også efter os og kunne ikke hente os på den helt platte løber ind mod chikanebanen. Jens havde på spilerbenet, med sine våde og kolde finger, kæmpet med at skifte fra fok til genua, det lykkedes med hjælp fra Simon. Vi kørte sikket igennem resten af banen og kom i mål i fin stil som løbsvindere.

Det var en lang sejlads som tog 4 timer og 21 minutter, hvor jeg formoder vi sejlede hele tre timers kryds, Jens var som forreste mand totalt gennemblødt. Men en super god holdindsats og krydsfart fra 6,4 til små 7 knob gave pote.

Resultatliste link herunder, vi er på side 12 løb 12!

https://drive.google.com/file/d/0B89v1nIjwZVodDBRdzRad1UwNjQ/view

 

Med skipperhilsen – Anders

Dato:
Sejlads:
Log:
Vejr:
Vind:
Sejl:
Besætning:
Søndag den 5. okt. 2014
Stelton Cup, Vedbæk sejlklub
25 sømil
14 grader C
9-10 m/s fra sydøstlig retning
Storen + Fok og Skæringsspiler
Jens, Simon, Carsten, Jeppe, Teit, Kaare og Anders
Logbog, Logbøger 2014

Leave a Comment

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *